Sådan bevarer du motivationen når du skal tabe dig
Viste du at ….
Når du har taget valget om at du vil tabe dig, eller have en sundere livsstil, er motivationen det vigtigste redskab for at nå dine mål. Motivationen er med til at bære dig igennem til dit nye jeg, samt hjælper dig, når det er svært.
Undersøgelser viser, at de fleste mennesker har fuld motivation og masser af gejst for et vægttab / sundere livsstil, i de første 4-6 uger, ofte fordi det der går rigtig godt. Mange smider i starten en masse kilo. Efter 4-6 uger med masser af succes, tænker nogle, at det nok ikke gør noget ikke at overholde sin plan en til to dage, og bliver fristet af gamle vaner, som pludselig kan fylde en del igen.
Derfor er det i sådan et forløb vigtigt, at lave nogle aftaler med sig selv. Det kan f.eks. være, at du vil træne 2 gange om ugen, gå en tur hver dag i frokostpausen eller om aften, samt nogle delmål og slutmål som er overskuelige at overholde. Måske giver du dig selv en belønning undervejs, f.eks. en oplevelse, du længe har ønsket dig, eller noget nyt tøj.
Igennem sådan et forløb, er det en rigtig god ting, at have en, der kan støtte dig og give gode råd med på vejen, både når det går godt, og når det går mindre godt. Det bør være en du kan støtte dig til, og som kan hjælpe dig godt på vej til dit mål - dit nye dig.
Sørg for, at du kun bliver vejet én gang om ugen, så resultatet bliver større, end hvis du er på vægten hver dag. Så gem vægten væk. Det gør det nemmere for dig at holde motivationen, og glæden er større, da der ikke er så mange udsving.
For nogle kan det være svært at skifte alle sine dårlige vaner ud på én gang. Derfor kan det være en god ide, at tage lidt af gangen, da det kan være svært at give slip.
Tro mig: dårlige vaner har vi alle mange af.
Hvad er motivation egentlig?
Ordet motivation stammer fra det latinske ”movere”.
Det betyder bevæge eller flytte sig. At motivere er en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt. Ens motivation er påvirket af både ydre og indre faktorer.
Mangler du styrke og motivation til at tabe dig, eller ændre livsstil, er jeg klar til at hjælpe dig. Udover at være en dygtig kostvejleder, er jeg også uddannet NLP coach og Positiv psykologi vejleder. Det betyder, at jeg har de redskaber, der skal til for at du kan nå dit mål. Både med den rigtige kost og til at holde motivationen.