Coronasmitte: Kan man spise sig til et bedre immunforsvar?
På de sociale medier florerer der lige nu en masse ”gode råd” til, hvordan man hurtigt kan spise sig til et stærkere immunforsvar, og dermed undgå at blive smittet med bl.a. coronavirus. Mange propper sig med appelsiner og andet godt i denne tid.
Lad os lige få det på plads:
Ingen fødevarer er en garanti mod Corona, eller andre infektioner, understreger Fødevarestyrelsen. Og et andet faktum er, at du kan ikke “hurtigt” opbygge et stærkere immunforsvar. Det tager nogle måneder at opbygge med bl.a. sund kost.
Så nej - et hurtigt quick-fix til sundt immun-forsvar findes ikke.
Det bedste er selvfølgelig, at du over en lang periode - længe inden Corona bankede på i Danmark - har spist sundt. Har du gjort det, er dit immunforsvar til gengæld godt rustet.
Hvis du vil i gang med at styrke dit immun-forsvar, er det en super god idé.
Her får du 3 gode råd:
- Spis sundt
- Sov godt og rigeligt
- Dyrk motion
Spis sundt
Spis mad, der bl.a. indeholder D-vitamin, B-vitaminer og C-vitaminer.
B-vitaminer får du b.la. fra fed fisk, mælkeprodukter og kornprodukter, som er nogle af de bedste kilder.
C-vitaminer får du bl.a. fra frugten og grønne grøntsager. C-vitamin er bl.a. vigtig for at sikre dit immunforsvar, og mindsker træthed.
Det er også vigtigt at få mineraler, som vi bl.a. får igennem grønt, korn og kød.
Generelt er du godt dækket ind, hvis du spiser sundt og varieret, og følger sundhedsstyrelsens 10 kostråd.
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/
Sov godt
Hvis vi har et godt søvnmønster, hvor vi sover mellem 7-8 timer i døgnet, er vi bedre til at re-generere alle dele af vores krop.
Vi er også bedre til at lave tilstrækkeligt mange af de vigtige celler. bl.a. taber vi os lettere hvis vi får sover nok.
I perioder, hvor man ikke får sovet nok, er man derfor også mere modtagelig over for for eksempel forkølelse.
Dyrk motion
Der er lavet masser af undersøgelser, der bekræfter, at motion er vigtigt for os. Motion styrker vores knogler og vi bliver sundere.
Man har kunnet påvise, at det betyder noget i forhold til, at vi bliver bedre til at rekruttere de hvide blodlegemer, der skal hjælpe med at forsvare os mod virus og bakterier.