Pas på dig selv i den travle jule-uge med stress og for meget mad.
Der er mange små jule-fælder
Men julen er også en hygge tid med masser af god mad og dejligt selskab , selv om det kan være en stressende tid, skal den også nydes max. Det er jo ikke det vi tager på mellem jul og nytår der er udfordringen, men det vi tager på mellem nytår og jul.
Hvis du alligevel gerne vil passe på, er der her nogle gode råd:
Jule -fælde 1: Det kan være svært at sige nej, og ikke deltage i for mange arrangementer, i denne jule-uge.
Løsning: Husk at en jule -uge ofte betyder, at det, du ellers plejer at have tid til, som for eksempel en gåtur eller lidt tid for dig selv, det når du ikke. Det er netop de små lufthuller, der er med til at give dig energi, til alt det du skal.
Vær derfor bedre til at sige fra. Man behøver ikke at deltage i alt. Det kan være svært at sige nej tak, men øv dig. dDet er ok at passe på sig selv.
Jule-fælde 2: Traditionen siger and, flæskesteg og brun sovs, og det store kolde bord. Men det betyder ofte, at du får spist alt for meget og for fed mad.
Løsning: Er du ikke vant til at spise så fed mad, vil du meget hurtigt få rigtig mange kalorier indenbords, og ofte blive utilpas. Spis grøntsager inden, og også gerne til maden. En lækker rødkåls- eller grønkåls salat er rigtig god til den fede julemad. Husk at mærke efter om du er sulten eller du bare hyggespiser. Det er ok at sige nej tak.
Jule-fælde 3: Du springer træningen over, fordi du har så meget andet, du skal nå.
Løsning: Hav træning som et must på skemaet i denne jule-uge. I sidste ende vil det give dig mere energi og overskud til alt det andet, du gerne vil nå. Det kan også være en lang gå tur med familien, så træning bliver til en hyggetur for alle.
Jule-fælde 4: Konfekten og lækkert jule slik lokker, og man får ofte alt for meget sukker.
Løsning: Tillad dig selv at nyde lidt af julens fristelser, men sørg for at spise dit sukker, efter du har spist mad, der ikke er sukkerholdigt, så er trangen ikke så stor.
Når du spiser meget sukker, lige meget i hvilken form, vil du lynhurtigt få et ustabilt blodsukker, hvilket medfører mindre energi og overskud, og en trang til endnu mere sukker.
Jule-fælde 5: Du kommer måske til at drikke dig til alt for mange ekstra kalorier ved at drikke cola eller anden sodavand, når der skal hygges.
Løsning: Der findes rigtig mange sodavand med 0 kcal i. Vælg dem, eller et l glas vand med en citron eller appelsin-skive i.
Uanset hvilken sukkerholdig sodavand du vælger, gør ingen af dem noget godt for din krop. Sodavand er ren sukker uden nogen som helst værdi eller næringsstoffer.
Rigtig god jul 🙂